CLINIQUE EVEN BETTER GLOW FOUNDATION + CONCEALER ANMELDELSE

17. maj 2018

reklame

Hej my loves! Clinique Even Better Glow Light Reflecting Makeup SPF15 vandt intet mindre end to priser til Danish Beauty Award 2018, hvilket er kæmpe stort! Jeg havde aldrig prøvet den, så da jeg blev tilbudt det, sagde jeg selvfølgelig ja. Jeg har altid været kæmpe fan af Clinique’s makeup og hudpleje produkter, så det varmer mit hjerte at se dem få noget velfortjent anerkendelse. Jeg har også testet deres Beyond Perfecting™ Super Concealer Camouflage + 24-Hour Wear, hvis ikke I ved det, så har de også en foundation der hedder det og den er et kæmpe hit hos rigtig mange mennesker. Jeg er selv glad for den, jeg kan desværre kun bruge den når min hud ikke er alt for tør. Så jeg var virkelig nysgerrig efter at se om concealeren er ligeså god!

Clinique Even Better Glow Light Reflecting Makeup SPF15 – 275 kr: Den fugtgivende foundation giver straks huden naturlig farve og en smuk, strålende glød. Brug den avancerede formel med C-vitamin hver dag og oplev, hvordan huden får fornyet glød. Indeholder bredspektret SPF 15, der beskytter mod solens skadelige stråler og forhindrer pigmentforandringer. Langtidsholdbar og oliefri. 

Jeg er vant til full coverage foundations, eller omkring medium, så dette var et anderledes produkt for mig at teste. Den jævner huden, men dækker ikke fregner eller andet. Den kan bygges op en lille smule, men det er ikke meget. Normalt er det ikke noget jeg bryder mig om, men den så simpelthen SÅ smuk ud på huden! Jeg kunne slet ikke mærke jeg havde foundation på, men alligevel så min hud smuk og jævn ud. Og når først der kommer concealer, pudder, bronzer, blush, og alle de andre ting, så er vi oppe omkring medium dækning. Det der overraskede mig, var at jeg blev helt forelsket i den. Da jeg var færdig med min makeup og kiggede mig i spejlet, var jeg helt mundlam. Det er længe siden jeg har haft så god en base! Og det siger meget. Jeg fik også masser af komplimenter og jeg kan uden tvivl godt forstå, hvorfor den har vundet to priser.

Jeg er SÅ kræsen med hensyn til foundations, men den her blæste mig omkuld. Jeg vil råde alle til at prøve den – også selvom man er vant til noget andet! Giv den en chance, for den ser så smuk ud på huden. Jeg har farven WN 04 Bone.Beyond Perfecting™ Super Concealer Camouflage + 24-Hour Wear – 190 kr: Dækker helt uden touch-up i 24 timer. Øjeblikkeligt og let blender den ind i huden for at skjule skønhedsfejl. Fugtgivende, vandfast og svedresistent. Den holder sig på plads, selv under sved og fugt. Giver øjeblikkeligt fugt for at holde øjenområdet behageligt, friskt og naturligt. Fås i 18 farver – bl.a. Apricot Corrector, der skjuler mørke rande og ujævnheder.

Jeg har mange favoritter hvad angår concealers – blandt andet Shape Tape, Nars Radiant, Maybelline Age Rewind etc. Så når jeg prøver nye, har jeg store forventninger og der skal meget til for at slå dem. Jeg må sige, at Clinique’s concealer er fantastisk. Den blender som en drøm, har medium dækning og kan bruges af alle. Jeg har som sagt tør hud og det er ikke alt jeg kan putte under øjenområdet, men det gik så fint med den her. Jeg ville ønske den lyseste farve var endnu lysere for os pale mennesker, men udover det er jeg virkelig tilfreds! Jeg kan endda lide den endnu bedre end Beyond Perfecting foundationen. Jeg har farven Very fair 04.To helt fantastiske produkter – jeg er så imponeret og jeg ville ønske der var flere der snakkede om Clinique’s makeup, for jeg efterhånden prøvet meget af det og er ikke blevet skuffet endnu!


FØLG MIG PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bloglovin’ Facebook | Instagram | Twitter | Snapchat 

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Cecilie 17. maj 2018 at 17:06

    Er helt enig med dig om Clinique, de fortjener så meget anderkendelse! må have fat i den foundation wauw 😍

    • beautybymadsen
      Svar beautybymadsen 17. maj 2018 at 17:08

      Dejligt at høre! Den er altså også bare helt fantastisk ✨

    Skriv kommentar