HVORDAN JEG FORETRÆKKER MIN MAKEUP – TIPS & TRICKS! PART 1

6. august 2018

Hej my loves! Jeg tænkte jeg ville lave et lidt anderledes indlæg i dag. Når man blogger og ikke laver youtube, så kan det være svært at give et indtryk af ens makeup, hvordan man gør det, hvad man foretrækker osv. På youtube ser man det visuelt, men da min blog handler meget om anmeldelser, tips & tricks og alt det andet, så er det ikke min makeup jeg snakker mest om. Så jeg tænkte det ville være interessant (eller det håber jeg da haha), at fortælle om og måske en måde at lære mig bedre at kende på, i hvert fald når det gælder makeup!

PRIMER: Jeg er typen der elsker at blande primers. For mig er primer et super vigtigt step, som ikke er til at undvære – det gør en kæmpe forskel! Måske nogen tænker, at det er ‘high maintenance’, hvilket er helt fint, men der er logik bag.

Jeg bruger ALTID en fugtgivende primer. Et par af mine favoritter er Too Faced Hangover RX, Smashbox Primerizer, Essence Fresh & Fit, MAC Strobe Cream – bare for at nævne et par stykker. Så de er et must. Derefter kan jeg godt lide at bruge en pore minimizer primer, ikke i hele ansigtet som med den fugtgivende primer, men de få steder hvor jeg har brug for det. Den kombination gør at jeg har den perfekte base til foundation og gør det hele meget nemmere. Jeg kan også godt lide at sprøjte en form for spray bagefter, fx Smashbox Primer Water, Too Faced Hangover 3-i-1 Primer & Setting Spray eller Pixi Milky Mist, for ekstra fugtighed.

FOUNDATION: Jeg har tør hud og bruger aldrig matte foundations, så jeg vælger altid en med dewy finish. Det er svært for mig at nævne mine favoritter, for der er mange. Det er ikke en hemmelighed, at jeg har en kæmpe makeup kollektion, og foundations er en af de ting jeg har alt for meget af. Jeg kan godt lide fuld dækning, ikke fordi jeg har noget at dække som sådan, min hud er pæn og jævn, jeg har heller ikke akne eller andet. Jeg synes bare det er pænt, især med full glam, så længe det ikke er cake face, selvfølgelig. På det sidste har jeg foretrukket medium dækning, og efter jeg prøvede Clinique Even Better Glow Light Reflecting Makeup SPF15, som er en foundation med meget lidt dækning,  har jeg været mere åben over for den slags produkter og indset at det sagtens kan være utrolig flot. Så jeg er knap så full coverage efterhånden og foretrækker medium dækning.

CONCEALER: Her er fuld dækning vigtig. Jeg kan gøre få undtagelser, men vil altid foretrække det. Jeg elsker at bruge en peach corrector inden, min yndlings er Becca Under Eye Brightening Corrector eller Pixi Correction Concentrate Brightening Peach. Dem bruger jeg under øjnene og påfører derefter concealer. Det bliver ikke cakey eller for voldsomt at se på, da jeg bruger meget lidt. Jeg foretrækker min beauty blender til begge ting. Jeg bruger concealeren alle de steder man normalt highlighter.

LØS PUDDER: At sætte min concealer er et must! Jeg foretrækker løs pudder, mine favoritter er Coverfx Perfect Setting Power, Laura Mercier, Hourglass Veil, RCMA, igen for bare at nævne et par stykker. Hvis ikke jeg bruger løs pudder, så ser det helt forkert ud. Huden under mine øjne kan bare ikke med andet. Jeg har et par almindelig pudder produkter, som jeg kan komme afsted med at bruge, det er blandt andet NYX HD Powder “Banana”,  Essence Brighten Up! Banana Powder, elf Tone Correcting Powder “Cool” – de har alle sammen en formel, der godt kan bruges og som ser pænt ud under mine øjne. Men stadig ikke ligeså godt som løs pudder, så derfor foretrækker jeg den metode. Jeg bruger min beauty blender til at presse den løse pudder ind i huden, for et fejlfri look. 

Jeg ‘baker’ egentlig ikke – eller det gør jeg vel på en måde. Hvad jeg mener med det er, at jeg bruger ikke baking metoden under mine øjne, da min hud er for tør. Men jeg ELSKER at bake lige under min contour for et skarpt og clean look. Hvis I er interesseret i at høre mere om baking, så kan I læse mit indlæg om det her.

Jeg fortsætter de sidste steps i part 2, da det ellers bliver et MEGET langt indlæg! Et lidt anderleds indlæg, men jeg håber det stadig var interessant at læse 💕


FØLG MIG PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bloglovin’ Facebook | Instagram | Twitter |  Snapchat

Relaterede Indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Sanne 6. august 2018 at 18:13

    FEDT indlæg og kreativt fundet på!

  • Svar Viktoria 6. august 2018 at 18:13

    Glæder mig til part 2!! 😍

  • Svar Katrine 6. august 2018 at 18:15

    Har lært så meget ved at læse dette indlæg, tak Maria! Det nogle virkelig gode tips 🙏

    • beautybymadsen
      Svar beautybymadsen 6. august 2018 at 18:16

      Det gør mig SÅ glad at høre, tak Katrine! 💕

    Skriv kommentar